Når terapeuten bliver ramt af klientens traume

Sekundær traumatisering er en risikofaktor for alle, som arbejder med mennesker i krise og udsat for traumer

Som terapeut er det vigtigt, at du er opmærksom på risikoen for sekundær traumatisering.

Som terapeut møder man mange mennesker i forskellige livssituationer. Nogle har behov for hjælp i forbindelse med problemer, som er forholdsvist konkrete, og som kan løses i løbet af få konsultationer. Andre har massive vanskeligheder både med sig selv og i samværet med andre mennesker. I parterapien kan det eksempelvis komme til udtryk som konflikter mellem partnerne.

I det følgende vil vi se nærmere på, hvad sekundær traumatisering er, og hvad du gør for at forebygge det.

Hvad er sekundær traumatisering?

Med fare for at generalisere er terapeuter tit drevet af ønsket om at gøre en forskel for andre, og de har en høj grad af empati og stort engagement.

Det er selvfølgelig positivt, men det betyder også, at man kan møde mennesker, som har været udsat for voldsomme begivenheder. Det kan både dreje sig om krig, vold og voldtægt og traumatiserende forhold under opvæksten.

Dermed opstår risikoen for, at terapeuten bliver påvirket af klienterne i en sådan grad, at han/hun blandt andet får symptomer, som ligner de reaktioner, som traumatiserede mennesker har, fx PSTD.

Et godt eksempel på, hvad sekundær traumatisering er, finder du i artiklen ”Smittet af de andres traumer” af Monica C. Jensen i Dansk Psykolog Forenings fagmagasin P. Her fortæller den norske psykolog Per Isdal om sine personlige erfaringer med at være sekundært traumatiseret. Det har medført, at han sidenhen har arbejdet på at gøre det alment anerkendt, at fænomenet opstår blandt fagfolk, som arbejder med traumatiserede mennesker.

Du kan læse artiklen via dette link: Smittet af de andres traumer

Faresignaler, terapeuten skal være opmærksom på

Arbejdet som terapeut kan have store konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på de signaler, der kan være tegn på, at du – eller en kollega – er ramt af sekundær traumatisering eller er i farezonen for det.

Disse faresignaler er blandt andre:

  • Man forandrer sin opfattelse af verden, sig selv og andre
  • Man mister troen på, at man er en god terapeut, og at arbejdet har en mening
  • Man får en negativ opfattelse af kollegaer, ledelse og arbejdsplads
  • Man isolerer sig, bliver irritabel,  får svært ved at sove og koncentrere sig, o. lign.
  • Man har ofte hovedpine, har forhøjet blodtryk eller fordøjelsesproblemer
  • Man oplever flash-backs med forestillinger om det, klienten/klienterne har været udsat for
  • Man føler sig utryg og nærer mistillid til andre mennesker (begynder fx at gå til selvforsvar, eller er overbeskyttende over for sine børn)

At tage vare på sig selv som terapeut

Det er uundgåeligt at blive påvirket af andre menneskers smerte og lidelse. Som terapeut er det derfor vigtigt at være opmærksom på faresignalerne og tage vare på sig selv, så konsekvenserne ved arbejdet minimeres. Og hvordan gør man så det?

Først og fremmest handler det om overhovedet at være opmærksom på, at sekundær traumatisering og udbrændthed er en reel risiko, og vi som professionelle skal ikke være bange for at tale om det.

Derudover er supervision et vigtigt element. Via supervision har terapeuten mulighed for at få støtte til at håndtere belastningerne ved arbejdet.

Desuden er det godt at sørge for, at der er variation af den type af sager, man har, og at man på den private front trives og beskæftiger sig med noget, man holder af – fx motionere, læse, høre musik, se film, osv.

Har du lyst til at fordybe dig yderligere i emnet sekundær traumatisering, kan vi anbefale disse bøger:

  • Rørt, ramt og rystet af Susanne Bang
  • Smittet av vold Per Isdal

Relation, tilknytning og det skamfrie terapirum

Sekundær traumatisering og forebyggelse af stress og udbrændthed var ét af temaerne på dagsordenen, da hold 1 på psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi blev undervist af Knut Hermstad, norsk familieterapeut, specialist i  klinisk sexologi (NACS) og dr.art., på holdets seneste undervisningsmodul i maj 2018.

Derudover handlede ugens undervisning om den tidlige tilknytnings betydning for senere relationer – set både i forhold til klienternes forhold til andre mennesker og terapeutens måde at være terapeut på – og det blev diskuteret, hvordan  terapeuten skaber et skamfrit terapirum.

Vil du vide mere om psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi? Læs mere her:

Hvad er Affektfokuseret Par- og Sexterapi?

Du er også velkommen til at kontakte os.