Etik på Parterapeutisk Institut

På Parterapeutisk Institut har vi udviklet en række etiske retningslinjer, som vi efterlever i vores arbejde.

Instituttets etiske retningslinjer tager afsæt i de etiske anbefalinger hos:

  • Dansk Psykoterapeutforening
  • Dansk Forening for Klinisk Sexologi

Etik i psykoterapi

Som terapeut har man et meget stort ansvar for at yde sine klienter kvalificeret terapi, som giver klienterne de bedste muligheder for at fremme deres psykiske udvikling og mentale sundhed.

Derfor er det vigtigt, at terapeuten har et højt etisk niveau og formår at forholde sig kritisk og reflekterende til de etiske spørgsmål, som uundgåeligt vil opstå, når man behandler og rådgiver andre mennesker. 

De etiske retningslinjer inden for psykoterapi kan anvendes, når man som psykoterapeut, parterapeut og specialist i klinisk sexologi står over for etiske spørgsmål i behandlingen af klienter.

Undervisning i etik

På psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi på Parterapeutisk Institut bliver vores studerende undervist i de etiske retningslinjer. 

Vi forventer, at de studerende følger retningslinjerne både under og efter uddannelsesforløbet. 

De etiske retningslinjer er:

1. Respekt for klientens personlighed

Terapeutens arbejde skal fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Dermed skal terapeuten sætte hensynet til og respekten for klienten foran egne personlige interesser.

Terapeuten har respekt for klientens personlighed, erfaring og værdighed. Således er terapeuten opmærksom på ikke at lade sig påvirke af klientens alder, kønsidentitet, seksuelle orientering, etniske og kulturelle baggrund, sprog, religion, funktionsniveau, uddannelse og socioøkonomisk status. Terapeuten er desuden opmærksom på, at ens egne begrænsninger og egen baggrund kan påvirke klientforholdet.

Terapeuten gør sig umage med at være fordomsfri i forhold til klientens værdier, livsstil, politisk holdning og anden ideologi. Terapeuten er ligeledes opmærksom på, at egne værdier, emotioner og motiver kan påvirke forholdet til klienten.

2. Fortrolighed

Terapeuten har tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret i forbindelse med et terapiforløb. Således skal eksistensen af klientforholdet, diskussioner mellem terapeut og klient, alle informationer og dokumenter vedrørende klienten være fortrolige.

Terapeuten bør informere deltagerne i et gruppeterapiforløb om, at de har tavshedspligt over for de andre deltageres udtalelser.

Terapeuten bør informere supervisor og deltagere i forbindelse med supervision om, at de har tavshedspligt overfor alle deltageres udtalelser.

I særlige tilfælde kan lokal lovgivning forpligte terapeuten til at videregive information om en klient. Terapeuten bør informere klienten om disse love, inden informationen videregives.

Terapeuten har pligt til at informere de sociale myndigheder i klientens opholdskommune, hvis en klient under 18 år giver udtryk for at blive udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der skader barnets sundhed eller udvikling.

3. Videregivelse af oplysninger

Videregivelse af oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der foreligger en eksplicit undtagelse, som nævnt ovenfor.

Samtykket skal være skriftligt og klargøre, hvilke oplysninger der må videregives til hvem og formålet herfor. Samtykket kan altid ophæves og bortfalder efter et år.

Terapeuten skal sikre klientens anonymitet, hvis oplysninger om klientforholdet bruges i videnskabelige undersøgelser eller videnskabelig offentliggørelse.

Terapeuten har pligt til at oplyse klienten om vedkommendes ret til at se/læse/høre udtalelser, som terapeuten har udarbejdet om vedkommende.

1) Samtykke

a. Samtykkeerklæringen imellem klienten og pågældende radio-/tv-/filmselskab skal være skriftlig.

b. Samtykkeerklæringen kan til enhver tid annulleres af klienten.

c. Samtykkeerklæringen skal indeholde oplysninger om formålet med forevisningen samt målgruppen for udsendelsen.

2) Annullering af samtykke

a. Efter video- eller lydoptagelse af et terapiforløb har klienten ret til at annullere samtykket uden nærmere begrundelse.

b. Klienten har ret til at se og/eller lytte til den færdigredigerede udsendelse, inden den   offentliggøres. Herefter har klienten ret til at nægte offentliggørelse af programmet uden  nærmere begrundelse.

3) Vedrørende klienter under 18 år

a. Er klienten, som skal medvirke i udsendelsen, under 18 år, skal samtykket underskrives i fællesskab med en indehaver af forældremyndigheden. Denne person har samme rettigheder som klienten.

b. Hvis klienten – mod indehaveren af forældremyndighedens ønske – tilbagekalder      samtykket, kan optagelsen med klienten ikke offentliggøres.

c. Hvis indehaveren af forældremyndigheden ikke kan godkende klientens samtykke, kan optagelsen ikke offentliggøres.

d. I tilfælde af at udsendelsen indbefatter familieterapi, har hvert enkelt barn, som          medvirker, ret til at rådføre sig med en voksen uden for familiekredsen. Denne ret            tilfalder igennem hele forløbet – både før, under og efter optagelsen. Offentliggørelse af  udsendelsen kan først ske, når barnet sammen med den udenforstående voksne har set og godkendt udsendelsen.

4) Terapeutens forpligtelser i forbindelse med offentlig forevisning

a. Terapeuten, der medvirker i udsendelsen, skal sørges for, at klienten har forstået, hvad samtykket indbefatter, inden vedkommende underskriver.

b. Terapeuten skal sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt og værdigt formål.

c. Hvis børn indgår i udsendelsen, har terapeuten et særligt ansvar for at informere barnet om ovenstående rettigheder og sørge for, at de overholdes. Desuden skal terapeuten sikre sig, at barnet ikke udstilles på krænkende eller respektløs vis.

d. Det er terapeutens ansvar at informere om klientens ovenstående rettigheder til radio-/tv-/filmselskabet inden optagelse af pågældende udsendelse påbegyndes. Det      anbefales, at selskabet underskriver og accepterer klientens rettigheder i forbindelse      med samtykket.

Fremvisning og afspilning af lyd- og/eller videooptagelser, der ikke falder ind under pkt. 3.5, kræver tillige klientens samtykke efter ovenstående regler.

Journaler, skriftlige aktstykker, bånd og lignende skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende for at forebygge misbrug af materialet.

4. Professionalisme

Terapeuten skal sørge for at opretholde et professionelt forhold til klienten. Klienten kan være følsom over for, hvordan seksualitet og intimitet kan påvirke forholdet mellem klient og terapeut – både direkte og indirekte. Terapeuten indgår således aldrig i et følelsesmæssigt eller seksuelt forhold med hverken sine nuværende eller tidligere klienter.

Terapeuten skal respektere klientens mentale, kropslige og følelsesmæssige grænser. Hvis det kræves, at terapeuten behandler disse grænser, skal terapeuten have en yderst forsigtig tilgang til behandlingen.

Terapeuten må ikke på nogen måde udnytte sin position eller viden til at krænke, udnytte eller undertrykke eller på anden vis være til skade for klienten.

Terapeuten skal forsøge at motivere og øge klientens evne til at tage beslutninger og initiativ vedrørende sig selv og evt. andre bekendtskaber tæt på klienten. I situationer, hvor en lokal lovgivning kræver tvungen oplysning/indberetning om klienten, søger terapeuten ligeledes en samarbejdsrelation.

Terapeuten skal respektere klientens ret til at bestemme over sig selv. Heriblandt retten til at indlede og afslutte klientforholdet. Terapeuten skal sørge for, at klienten bliver velorienteret om enhver praksis, som terapeuten mener, at klienten bør deltage i.

Hvis terapeuten har påbegyndt et terapiforløb med en klient, er terapeuten ansvarligt for at forløbet afsluttes på acceptabel vis. I tilfælde af at terapiforløbet ikke har den ønskede effekt og derfor må afbrydes, kan forløbet afrundes ved at terapeuten henviser klienten til en anden kvalificeret terapeut, der kan hjælpe klienten videre.

Terapeuten skal, for så vidt det er muligt, sørge for at identificere situationer i et klientforhold, hvor terapeuten kan risikere at være inhabil. Der skal ikke opstå rolleforvirring og en sammenblanding af professionelle og ikke-professionelle relationer.

En forretningsmæssig tilknytning til en klient uden for klientforholdet skal undgås, hvis det kan kompromittere det professionelle forhold.

Terapeuten bør kun benytte de professionelle titler, som vedkommende er berettiget til gennem sin uddannelse, autorisation eller stilling. Terapeuten skal være opmærksom på, at vedkommende bliver opfattet som repræsentant for sin profession.

5. Begrænsninger

Terapeutens kvalifikationer, kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund skal tydeliggøres over for klienter og interessenter. Tilhørsforhold til bestemte skoledannelser, terapiformer eller metoder bør ligeledes være tydelige. Tillige skal terapeuten være åben over for sine klienter mht. mål og motiver for deres terapiforløb.

Terapeuten søger at have så høje kvalifikationer som muligt og vedligeholder løbende sin professionelle viden gennem egenterapi, supervision og deltagelse i kongresser eller faglige kurser. Terapeuten er opmærksom på sine metoder – og begrænsningerne ved disse – og følger med i udviklingen inden for sit arbejdsområde.

Terapeuten erkender enhver mangel i sin uddannelse eller kompetencer og henviser klienter, der har brug for hjælp på områder uden for terapeutens eget kompetenceområde, til kollegaer med større ekspertise på disse felter.

Terapeuten bør søge supervision, hvis han/hun føler sig ude af stand til at hjælpe en klient med et aktuelt problem.

Terapeuten skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få økonomisk hjælp fra det offentlige til at betale udgifterne for sessioner hos terapeuten.

6. Selvrefleksion

Terapeuten reflekterer og vurderer løbende sit eget arbejde. Han/hun søger at identificere et hvilket som helst professionelt eller etisk problem og korrigerer sine handlinger og tilgang efter disse.

Terapeuten er omhyggelig med at tage vare på sit eget velbefindende og søger professionel hjælp hvis nødvendigt, således at terapeuten kan opretholde gode professionelle og etiske standarder i sit arbejde.

I tilfælde af at terapeuten har egne personlige problemer, der hæmmer arbejdet med en klient, skal terapeuten søge hjælp, råd eller vejledning til at løse sine problemer, inden arbejdet med klienten kan fortsætte.

7. Forhold til kolleger

Terapeuten skal vise respekt og hensynsfuldhed overfor sine kolleger.

En terapeut eller klinisk sexolog, der bliver opmærksom på, at en kollega bryder de ovenstående etiske retningslinjer, har pligt til at påpege dette overfor kollegaen. Hvis kollegaen ignorerer dette, kan terapeuten henvende sig til Dansk Psykoterapeutforening eller Dansk Forening for Klinisk Sexologi, hvis kollegaen er medlem af disse. I sidste ende kan brud på de etiske regler medføre eksklusion fra foreningerne.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til de etiske retningslinjer på Parterapeutisk Institut eller til psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi, er du velkommen til at kontakte os.