Når angsten bliver styrende for dit liv

I Affektfokuseret Par- og Sexterapi anser man angst for at være udtryk for undertrykte følelser

Som vi har skrevet om i et tidligere indlæg, er angst og forsvarsmekanismer væsentlige begreber i Affektfokuseret Par- og Sexterapi. I dette indlæg skal vi se lidt nærmere på, hvorfor angst og forsvarsmekanismer opstår.

 

Følelsernes funktion

Forestil dig denne situation: Du i ved kassen i supermarkedet sidst på eftermiddagen. Så er der nogen, der går ind foran dig og springer køen over. Du bliver varm i kinderne, pulsen begynder at banke, og du knytter hænderne. Du bliver med andre ord vred.

Der er intet galt i at føle vrede, hvis vreden bliver håndteret på en hensigtsmæssig måde. I supermarkedet vil det sige, at du behersker dig og lader episoden passere. Det er trods alt ikke umagen værd at gøre et stort nummer ud af det.

Faktisk er det godt at kunne føle vrede, fordi det er et signal om, at dine grænser er blevet overskredet. Det er en følelse, der får dig til at reagere, hvis der er fare på færde.

Sådan er det med følelser – de får dig til at handle, så du gør det, der er bedst f0r dig.

Når følelser bliver farlige

Forestil dig så, at du gennem din opvækst har oplevet, at hver gang du er blevet vred, er du blevet mødt med afvisning eller endnu større vrede. Det har været konfliktfyldt og konfliktskabende.

Det kan fx være, at dine forældre ikke har villet tale med dig, før du er blevet “god” igen. Eller du er blevet skældt ud og har fået at vide, at du ikke er til at holde ud.

Det virker måske banalt, men pointen er, at hvis du gentagne gange har oplevet, at dine nære relationer har haft svært ved at håndtere følelsesudbrud – som blandt andet vrede – så har du lært, at det er bedst at undgå. Som barn er dit forhold til dine forældre livsvigtigt, og hvis der er noget, der truer forholdet – som fx din vrede – så må du undertrykke det for at sikre, at kontakten bevares.

Hvorfor opstår angst og forsvarsmekanismer?

Det er her, at angsten og forsvarsmekanismerne kommer ind i billedet. Når du har lært, at det er farligt at vise vrede, bliver du angst, så snart du mærker, at den “farlige” følelse er på vej. Du har nemlig fået opfattelsen af, at den vil medføre smerte i forholdet til mennesker, du er tæt på og afhængig af.

For at undgå vreden og angsten aktiveres dine forsvarsmekanismer. Der findes forskellige former, og de varierer fra person til person. Det kan fx være bagatellisering eller benægtelse. Som når en kvinde ikke ser i øjnene, at hendes mand behandler hende på en krænkende måde. I stedet slår hun det hen med, at det ikke er så slemt, eller måske hævder hun, at det slet ikke finder sted, eller at det er hendes egen skyld.

Konsekvensen af forsvarsmekanismer

Når man ikke har kontakt til sine følelser, men tværtimod undertrykker dem, betyder det, at man ikke har adgang til væsentlig information om, hvordan man har det. Man kan se følelser som en slags GPS, som hjælper os til at navigere i vores relationer – og hvis vi ikke har denne GPS til at styre os i den rigtige retning, risikerer vi, at det går ud over vores livskvalitet.

Kvinden, som bagatellliserer sin mands krænkelser, kan fx blive deprimeret, fordi hun ikke reagerer på, at hendes grænser bliver overskredet.

Angsten og forsvarsmekanismerne opstår på det ubevidste plan. Vi er ikke selv klar over, at vi undertrykker noget, som er meget vigtigt.

I Affektfokuseret Par- og Sexterapi er tereapeuten meget opmærksom på de signaler på angst, som klienterne viser, og vil påpege forsvarsmekanismerne, så klienterne bliver bevidste om, hvad der sker. På den måde bliver det muligt at få adgang til de bagvedliggende følelser og bearbejde dem. 

Mere information

Vil du vide mere om psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi, er du velkommen til at kontakte os.