Hvad er angst i parterapi?

I ISTDP anses angst for at være et signal om, at konfliktfyldte og fortrængte følelser bliver aktiverede

Når man som terapeut arbejder inden for Affektfokuseret Par- og Sexterapi, spiller angst en central rolle. Lad os se nærmere på, hvad angst er inden for dette felt, og hvordan den kommer til udtryk.

Angst er et vigtigt signal

I Affektfokuseret Par- og Sexterapi er angst det ubehag, som opstår, når terapeuten sammen med klienten er kommet igennem til de konfliktfyldte og undertrykte følelser, som hidtil har givet klienten problemer.

Angsten opstår, fordi klienten – på det ubevidste plan – har lært, at følelserne er farlige, og at man risikerer et brud med mennesker, man er afhængig af, hvis man giver udtryk for dem (læs eventuelt vores tidligere indlæg ”Når angsten bliver styrende for dit liv”).

På den måde er angsten i terapiøjemed et vigtigt signal til terapeuten. Den betyder nemlig, at følelserne nu er ved at komme op til overfladen – og dermed er det muligt at forholde sig til dem og bearbejde dem på et bevidst plan.

Og når det er muligt, er det også sandsynligt, at klienten vil få det bedre, og livskvaliteten øges.

Sådan kommer angsten til udtryk

Angst kommer i store træk til udtryk på tre forskellige måder:

Angst – den tværstribede muskulatur

Den tværstribede muskulatur er muskler, som trækker sig sammen for at få knoglerne til at bevæge sig og skabe stabilitet og bevægelse i kroppen.

Denne muskulatur er i stort omfang viljestyret, som når vi løfter armen for at give hånd til en anden person. Muskulaturen kan dog også reagere automatisk, fx når vi fryser og begynder at ryste for at holde varmen.

Når angst kommer til udtryk via den tværstribede muskulatur viser det sig eksempelvis som spændinger i brystkassen, ryggen, armene eller benene.

Angst – den glatte muskulatur

Den glatte muskulatur findes blandt andet i vores indre organer som fx livmoderen og blæren, tarmene og mavesækken.

Denne muskulatur kan vi i modsætning til den tværstribede ikke styre med vores vilje. De sørger for de bevægelser, som sker automatisk, uden at vi tænker over det.

Når angst kommer til udtryk via den glatte muskulatur viser det sig eksempelvis som ondt i maven, trang til at tisse, diarre og migræne.

Angst – kognitive og perceptuelle forstyrrelse

Høj angst kan påvirke vores kognitive og perceptuelle funktioner – det vil sige vores evne til at tænke, opfatte og sanse verden omkring os.

Denne høje angst kan medføre, at vi får problemer med at samle tankerne og huske, mister koncentrationen, oplever svimmelhed og/eller besvimer.

Sådan arbejder terapeuten med angst

Det er vigtigt, at du som terapeut holder øje med klienten og hans/hendes angstniveau i terapisessionen. Hvis angsten bliver for høj, bliver klienten så overvældet, at det ikke er muligt at arbejde terapeutisk med de konfliktfyldte og undertrykte følelser, der ligger bag.

Hold derfor øje med din klients krop. På den måde får du information om, hvordan din klient har det. Læg eksempelvis mærke til, om klienten:

  • Knytter hænderne
  • Flytter sig uroligt eller synker ned i stolen
  • Bevæger hænderne eller fødderne
  • Giver udtryk for hovedpine, ondt i maven, kvalme, osv.
  • Virker uklar og forvirret

Alt afhængig af angstniveau skal du intervenere forskelligt. Det ser vi nærmere på i en kommende artikel.

Angst i parforhold

Typisk har angst ikke været et begreb, som har haft central betydning i parterapi, men det er effektivt at inddrage. Derfor bliver du på psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi blandt andet undervist i, hvordan du ser tegnene på angst, tolker dens betydning og tilrettelægger det videre forløb. 

Mere information

Har du spørgsmål til psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi, er du velkommen til at kontakte os.