Angst og forsvar i parterapi

Teknikker fra ISTDP anvendes i affektfokuseret par- og sexteapi

I Affektfokuseret Par- og Sexterapi arbejder terapeuten ud fra en grundlæggende antagelse om, at konfliktfyldte følelser skaber klienternes problemer. 

Det vil sige, at konfliktfyldte og ubevidste følelser aktiverer angst og forsvarsmekanismer. Angsten og forsvarsmekanismerne hindrer én i at reagere hensigtsmæssigt på følelserne. 

I terapien skal terapeuten derfor sørge for, at det bliver identificeret og påpeget over for klienten. Det er en ret intens metode, som kræver overblik og evne til løbende at forholde sig til klientens reaktioner. 

Så lad os skitsere, hvad der ligger til grund for det terapeutiske arbejde.

Fokus på affekter

Terapeuten i Affektfokuseret Par- og Sexterapi har psykiateren David Malans trekanter som en af sine arbejdsmodeller: 

Konflikttrekanten illustrerer, hvordan en følelse, fx vrede, vækker angst. Man har tidligere har erfaret, at vreden har været årsag til konflikt med nære personer. Dette aktiverer forsvarsmekanismer, så man undgår følelsen og angsten. 

Konflikttrekanten hænger sammen med persontrekanten. Persontrekanten symboliserer sammenhængen mellem terapeuten, personer fra fortiden og personer fra nutiden. En følelsesmæssig konflikt med en person fra fortiden kan skabe konflikter med personer i nutiden. I terapien vil disse konflikter udspille sig i samspillet med terapeuten.

Især Habib Davanloo, professer i psykiatri, har siden 1960’erne haft øje for sammenhængen mellem konfliktfyldte følelser, angst og forsvarsmekanismer og psykiske problemer. 

Davanloo fandt frem til, at når terapeuten formåede at trænge gennem forsvarsmekanismerne, kunne klienten få adgang til de hidtil fortrænge, konfliktfyldte følelser. Dermed kunne den fortidige konflikt med personer fra fortiden bearbejdes.  

Dette ville medføre, at klienten fik det bedre, både i forhold til sig selv og i forhold til andre personer i nutiden.

Individuel terapi vs. parterapi

Oprindeligt blev der arbejdet med dette i forhold til behandling af enkelte individer. Det er kompliceret metode bare med en enkelt klient, da terapeuten hele tiden skal holde øje med klientens reaktioner og angstniveau. Samtidig skal han/hun sørge for at fastholde et fokus på klientens følelse ved et konkret problem eller en specifik situation.

Det er endnu mere udfordrende, når terapeuten sidder over for to personer. Det er svært at sidde med et par og forholde sig til to personer med hver deres individuelle baggrunde i forhold til konfliktfyldte følelser, angstudtryk og forsvar.

I parterapien er det især forsvarsmekanismerne, som er interessante. De kan deles op i forskellige kategorier. 

Taktisk forsvar

En form for forsvarsmekanismer er taktiske forsvar.

Det er dem, vi bruger, når vi vil undgå følelsesmæssig nærhed med andre mennesker.

Det kan fx være ironi og afvisende kropssprog:

”Ja, han har jo altid fuldstændig styr på alting,” siger kvinden, da manden fortæller, at han igen har glemt at hente datteren i børnehaven, så hun måtte gå fra mødet på sit arbejde for at gøre det i stedet.

Og senere, da hun grædende fortæller om, hvordan det er hende, der sørger for at ordne det praktiske i hjemmet, fordi han hellere vil dyrke egne interesser, læner han sig tilbage i stolen, lægger armene over kors og ser ud af vinduet.

Dette er former for adfærd, som betyder, at man lægger afstand til hinanden – og vigtige informationer til terapeuten om, hvad der sker i relationen mellem parterne. På baggrund af informationerne kan terapeuten vurdere, hvordan der skal interveneres.

Mere information

Vil du vide mere om psykoterapeutuddannelsen Affektfokuseret Par- og Sexterapi, kan du læse mere her: Om affektfokuseret par- og sexterapi

Du er også velkommen til at kontakte os  for mere information.